fredag den 13. februar 2015

Vinterferien

Ferien er nu ved at være slut, de hyggelige stunder med te og en god film på computeren er så småt ved at nå sin vejs ende. Selvom den dejlige ferie har varet i snart en uge, synes jeg stunderne har været lange, med afslapning og en hyggelig bytur med tøserne. Ugen har bragt på nye bekendtskaber, som altid er godt. Den har bestået af en masse lektier og utrolig trælse tysk afleveringer, som skal overstås inden skolen for alvor starter op igen. Tiden er blevet brugt fornuftigt og har planlagt hvornår de forskellige ting skulle passes ind, for ikke at blive stresset. Planlægning er altid noget jeg har det svært ved at gøre. Min hjerne har en dum vane, med at tænke på den ene dag der stadigvæk er til rådighed, og derved bliver det bare ikke nær så godt, end som hvis jeg havde brugt flere tænketimer på den. På den måde er der kommet noget nyttigt ud af denne ferie, og jeg håber det bliver ved efter ferien. Kan mærke at skoleåret er ved at runde af, og føler ikke der er tid til andet end at følge med i skolen, og få lavet mine ting, så karakteren kan få det sidste skub opad.

Ferien har bragt biograftur( dog med mig selv), og en kold shoppetur med min mor. Pengepungen er ved at nå enden, og så er det godt, at denne måned er korter end de andre. Ikke nok med det, så stiger jeg i SU til marts, da jeg bliver 20 år d. 23 februar. Jeg kan slet ikke fatte at tiden går så hurtig, føler det var et halvt år siden jeg fyldte de magiske 18 år.
Ikke nok med at jeg ældes med endnu et år, så kommer der en længe ventet dag d. 27 februar, hvor jeg drager til København med Katrine, for at se Usher i forum. Jeg er ikke ofte i KBH, og jeg glæder mig helt vild, mest til den helt sikkert fantastiske koncert, men også til den shopping der skal ske dagen efter.



Selvom der endnu er to skønne dage tilbage af den tiltrængte ferie, så glæder jeg mig nu også til at se klassekammeraterne igen, og snakke om hvad de har lavet i deres ferie.


Hvad har i lavet i jeres ferie, og hvilke planer havde i, som i ikke fik gjort alligevel?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar