lørdag den 14. februar 2015

Tv-serier jeg følger med i

Jeg har et meget stort problem, med at følge med i for mange serier, og stopper midtvejs fordi der er for mange afsnit jeg mangler at se før jeg er kommet til det sidste afsnit inden det næste kommer. Der er noget over at se en tv-serrie, det kræver ikke dyb koncentration, og at sætte sig ned og læse en bog. Tiden flyver af sted når man kommer ind i en gos serie, og så meget man kan nyde en verden der ikke er ens egen.

Lige nu er et af mine yndlingsshow Arrow, som følger Oliver Queen fra Starling City, som endte på en øde i 5 år. Han vender hjem, imens alle stadigvæk tror at han er død. Nu må han finde sig tilrette i sit gamle liv, men Oliver er ikke den samme dreng som tog af sted på sin båd. Han bliver byen's"vigilante", og vi følger ham imens han prøver at redde byen fra korrupte skurke.
Arrow er igang med 3 sæson, så det kan nemt indhentes.

Jeg elsker dette show fordi der hele tiden kommer uventede drejninger, og ting man ikke havde set komme. Helteserier er meget sjove, og specielt når det er helte man kender i forvejen.




Den næste serie jeg gerne vil anbefale er: The 100. Jorden har ikke været beboelig i mange år, og jordens befolkning bor på "the ark" som er en rumstation. Nu skal 100 børn sendes ned på jorden, for at se om den er blevet beboelig. De 100 børn er alle sammen nogen der lige nu sidder i fængsel på The ark. Efter hånden som de unge finder sig tilrette på jorden, og har fået lavet deres eget lille samfund, sker det uventede, de er nemlig ikke alene.

Jeg elsker denne serie fordi, overnaturlige ting, og ting der nok sandynligvis vil være umulige at ske i vores verden, er fascinerende. Man får lukket op for sin fantasi, som er meget godt i den verden, som vi lever i idag.

Den sidste serie jeg gerne vil anbefale er: Hart of Dixie. Denne serie handler om dr. Zoe Hart, som lige er blevet færdig som lægestuderende, og til hendes dimission får hun et tilbud om at arbejde på en lille klinik i Bluebell, Alabama. Da hun endelig siger ja til tilbuddet, finder hun ud af at manden der spurgte hende, er hendes biologiske far, og at hun nu står til at overtage praksisen.
Vi fælger hendes liv i den nye lille southern town, hendes kærlighedsliv, og hendes bedste ven, nemlig borgmesteren Lavon Hayes.

Denne serie har en plads i mit hjerte fordi, kærligheds-og venskabsdramaer aldrig bliver kedelige. Det er en meget hyggelig serie, med masser af problemer man let kan relatere til.
Endnu en ting der hjælper er at den ene mandlige bipersoner, render rundt uden en skjorte på det meste af tiden, og han er en fryd for øjet.




Hvilke serier ser i, og hvorfor elsker i dem?



fredag den 13. februar 2015

Vinterferien

Ferien er nu ved at være slut, de hyggelige stunder med te og en god film på computeren er så småt ved at nå sin vejs ende. Selvom den dejlige ferie har varet i snart en uge, synes jeg stunderne har været lange, med afslapning og en hyggelig bytur med tøserne. Ugen har bragt på nye bekendtskaber, som altid er godt. Den har bestået af en masse lektier og utrolig trælse tysk afleveringer, som skal overstås inden skolen for alvor starter op igen. Tiden er blevet brugt fornuftigt og har planlagt hvornår de forskellige ting skulle passes ind, for ikke at blive stresset. Planlægning er altid noget jeg har det svært ved at gøre. Min hjerne har en dum vane, med at tænke på den ene dag der stadigvæk er til rådighed, og derved bliver det bare ikke nær så godt, end som hvis jeg havde brugt flere tænketimer på den. På den måde er der kommet noget nyttigt ud af denne ferie, og jeg håber det bliver ved efter ferien. Kan mærke at skoleåret er ved at runde af, og føler ikke der er tid til andet end at følge med i skolen, og få lavet mine ting, så karakteren kan få det sidste skub opad.

Ferien har bragt biograftur( dog med mig selv), og en kold shoppetur med min mor. Pengepungen er ved at nå enden, og så er det godt, at denne måned er korter end de andre. Ikke nok med det, så stiger jeg i SU til marts, da jeg bliver 20 år d. 23 februar. Jeg kan slet ikke fatte at tiden går så hurtig, føler det var et halvt år siden jeg fyldte de magiske 18 år.
Ikke nok med at jeg ældes med endnu et år, så kommer der en længe ventet dag d. 27 februar, hvor jeg drager til København med Katrine, for at se Usher i forum. Jeg er ikke ofte i KBH, og jeg glæder mig helt vild, mest til den helt sikkert fantastiske koncert, men også til den shopping der skal ske dagen efter.



Selvom der endnu er to skønne dage tilbage af den tiltrængte ferie, så glæder jeg mig nu også til at se klassekammeraterne igen, og snakke om hvad de har lavet i deres ferie.


Hvad har i lavet i jeres ferie, og hvilke planer havde i, som i ikke fik gjort alligevel?


onsdag den 11. februar 2015

Hvorfor jeg elsker bøger




Alle har noget de er vilde med at gøre, uanset om det er at gå lange ture eller hænge ud med venner hver eneste dag. 
Det jeg elsker at gøre, er at fordybe mig i en rigtig god bog, som fanger en så meget, at man ikke kan slippe den i bare 5 min. Jeg dykker ned i et andet univers, og glemmer virkeligheden for en stund. De mange magiske elementer som gør, at man finder en ny verden, som man glæder sig til at besøge igen og igen. Der kan være romantik i en verden, hvor man troede der kun var kaos og skræk, der er små øjeblikke, som skaber en kobling til den virkelige verden, og på den måde kan man sætte sig i hovedpersonens fodspor, og hendes /hans verden virker lige pludselig mere livlig end før. 

"Nature didn't need an operation to be beautiful. It just was” – Scott Westerfeld - Uglies

Den verden man befinder sig i, skaber nye tanker i flere dage efter. Nogle verdner forbliver klare og tydelige i ens tankespind i flere år mens andre lige så stille ebber ud, og har ikke mere at tilbyde. Min reol er så småt ved at være fuld at smukke bøger. Størstedelen er endnu ulæst, og sidder og samler støv, dog skal de nok blive en gang. For selvom jeg elsker at læse, hænder det at jeg flere måneder i streg ikke samler n bog op og læser. Dog kan det ske, at jeg læser flere bøger i en ferie. Skolearbejdet tynger min læselyst ned, fordi de fleste lektier er læsning. Dog ønsker jeg at lysten til at læse bagefter snart finder sig vej til mig.
Selvom de fleste bøger jeg ejer er ulæst, er jeg så småt påbegyndt et mål om, at få den så langt ned i løbet af året, og derved heller ikke bruge så mange penge på bøger, for at der ikke bare kommer flere til selvom jeg samtidig får læst. De fleste bøger på min reol er tykke bøger, og selvom jeg hader tykke bøger, så elsker jeg dem alligevel. Det vidunderlige ved tykke bøger, specielt hvis det er en enkeltstående bog, som ikke indgår i en serie, så får man lov til at tilbringe endnu længere tid i den fantastiske nye verden, der lige er blevet lukket op for en.
Grunden til at de tykke bøger også er hadet, er fordi de tager ekstra lang tid om at læse, selvom jeg faktisk er en rimelig hurtig læser. Når de er over de 600 sider, kan jeg begynde at mærke, at der skal investeres ekstra tid til bogen. Dog er det ikke noget problem hvis det er et univers der er så spændende og indbydende, så man bare flyver gennem bogen. Det sker bare ikke altid, for det gr at jeg ikke læser nær så mange bøger, som jeg altid håber på.
Hvert år laver en Goodreads reading challenge, og sidste år lykkedes det mig at læse 18 bøger, og det er nok det højeste antal jeg nogensinde har læst på et år, når man tager i betragtning, at der er hele måneder hvor jeg ikke læser noget overhovet.
En ting der har hjulpet mig til at få læst mere, er nemlig min kindle-app på min mobil. Når jeg er meget transporten til skolen, læser jeg. Selvom det blot er 15 min, så får jeg læst nogle sider hver dag.


Da jeg gik i de mindre klasser, var jeg værre læsehest, og jeg havde en ”konkurrence” med mi bedste veninde, om hvem der læste flest bøger. Vi kunne tilbringe alle frikvarterer på det lille skolebibliotek, og vi elskede at gå på opdagelse blandt hylderne. Hjælpen fra vores yndlingsbibliotekar, som også var vores dansklærer, hjalp os til at finde gemte skatter.

Fra 7. Klasse til omkring starten af 10 klasse, havde jeg lagt bøgerne på hylden, og læste faktisk næsten ikke. Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke komme i tanke om hvorfor jeg gjorde det. I 10. Klasse kom interessen tilbage, og jeg er så glad for at det skete, for nu har jeg nogle af de hyggeligste stunder med både at læse bøger, men også snakke om dem med mine veninder, som har læst de samme bøger. Jeg håber at i årene fremadretter, at det vil forblive sådan.


mandag den 5. januar 2015

Refkletioner

Første skoledag i det nye år, og de lange stunder med lektier er små småt vendt tilbage. Kulden er dog udeblevet og sneen er der ikke set meget af, det kunne nu godt have hjulpet på Julehumøret der nu engang ikke befandt sig i mit hjem for 2. år i træk.
Det skyldes en 2 ugers endeløs opgaveskrivning, som var alt andet end velkommen. Selvom opgaveskrivning er hårdt, var ferien der fulgte med den til trangt. De mange gode stunder med familien til de mange timers julefrokoster, som ender med oppustede maver, og lidt for meget snaps. Dagene hvor man bare sidder og sondere over hvad man egentlig har udrettet i løbet af dagen, og til sidst må konkludere, at der ikke er blevet udrettet det helt store. Sådan så mit liv ud i de to uger op til juleferien, men selvom opgaven virkede endeløst, var det et tungt pres, der løftede sig af mine skuldre da den 26 lange siders opgave endelig blev indleveret d. 19 december, og jeg kunne se frem til en velfortjent juleferie, med dengang håb om små snefnug, er små småt ville tage sig en tur fra skyerne og ligge sig på fortovet, og bringe kulden til Danmark.
Juleaftens dag blev imødekommet med jule bag, og pyntning af det lille juletræ, der har fundet vejen tilbage til kassen, hvor den venter til næste år. Julemusikken spillede sine friske toner, for at finde mit forsvundne julehumør frem, og på en eller anden måde kom de en smule frem. Dog kan det mærkes at jeg bliver ældre, og julen har ikke den samme betydning, som dengang de små børnefingre ikke kunne vente til juleaften, hvor der højst sandsynlig befandt sig et nyt stykke legetøj, som der vil blive leget med i flere år.

I år kunne spændingen igen findes, men den var der på en helt anden måde, nemlig omkring hvad der dog befandt sig under det pyntede træ, for ønsker var der ikke mange af i år.
De fleste af mine finurlige gaver, var ting til når jeg engang forlader reden, og de er altid velkomne. Endnu mere er ting som cupcakes forme, og en "cup" måler, som gør drømmen om lækre cupcakes fra USA mere livlig og skal snart afprøves. Nu kan der snart ikke findes flere ting som jeg mangler af køkkenting til min snart ventende lejlighed i den skønne Aarhus.

Sneen kom så endlig da jeg vågnede d. 25, som dog ville have været julemorgen, hvis jeg nu havde boet i England eller USA, og ville have gjort gaveåbningen endnu mere magisk. Det at man står op dagen efter juleaften for at åbne gaver har altid fascineret mig, fordi det aldrig er noget vi har gjort, men noget jeg altid har haft lyst til at prøve. Dog har mine forældre aldrig gået med til den skønne ide, men håber inderligt at det engang kommer til at ske, vil få mit barnehjerte til at glæde sig så inderligt.

December var også det måned min storebror igen flyttede hjemmefra, da han endelig fandt en lille lejlighed i Herning, som han har ventet på i længe. Det var mærkeligt ikke længere at have ham hjemme, eftersom lyden af en ekstra person nu engang var væk igen. Det var nu en hyggelig stund, som viser en hvor meget det gør, når en der været væk i et par år, og så kommer hjem at bo igen. De første dage var mærkelige, for jeg ventede ud på aftnen bare på at han skulle hjem igen. Det var mærkeligt, at han så lige så hurtigt som han fandt rutinen igen herhjemme, sådan føltes det i hvert fald, at han så skulle videre igen. Kan mærke at det kommer til at være en oplevelse at flytte hjemmefra, og der går ikke en dag hvor jeg ikke glæder mig til at få en masse oplevelser for mig selv.


Der mangles nu kun en stor opgave og så også lige en skøn studietur til Barcelona med den helt fantastiske klasse, som bliver som et eventyr, med sightseeing og ikke mindst en masse shopping. Det bliver et kapitel i mit liv, som jeg håber, at jeg ikke vil glemme. Jeg husker nemlig tydeligt turen der gik til Berlin sidste år, og håber så inderligt engang at vende tilbage, selvom det tyske ikke er min stærke side, trods at jeg har haft det finurlige sprog med så mange udfordringer i snart 7 år.
Dernæst kan jeg næsten mærke studenterhuen trykke sig ned over mit hoved, og det bliver en minde jeg ser inderligt ser frem til. Gode tider med venner og veninder i en tilstand der nærmere bliver betegnet som " beruset". Ugen skal nydes så lang tid som den varer, for der går lang tid før den næste uddannelse er ved vejs ende. Rejsen gennem denne periode i mit liv har været lang, men har været fuld af minder, som jeg altid vil huske, og håber der kommer mange flere i det næste halve år.


Håber i stadigvæk er derude, og læser med endnu.