Ferien er nu ved at være slut, de
hyggelige stunder med te og en god film på computeren er så småt ved at nå sin
vejs ende. Selvom den dejlige ferie har varet i snart en uge, synes jeg
stunderne har været lange, med afslapning og en hyggelig bytur med tøserne. Ugen
har bragt på nye bekendtskaber, som altid er godt. Den har bestået af en masse
lektier og utrolig trælse tysk afleveringer, som skal overstås inden skolen for
alvor starter op igen. Tiden er blevet brugt fornuftigt og har planlagt hvornår
de forskellige ting skulle passes ind, for ikke at blive stresset. Planlægning
er altid noget jeg har det svært ved at gøre. Min hjerne har en dum vane, med
at tænke på den ene dag der stadigvæk er til rådighed, og derved bliver det
bare ikke nær så godt, end som hvis jeg havde brugt flere tænketimer på den. På
den måde er der kommet noget nyttigt ud af denne ferie, og jeg håber det bliver
ved efter ferien. Kan mærke at skoleåret er ved at runde af, og føler ikke der
er tid til andet end at følge med i skolen, og få lavet mine ting, så
karakteren kan få det sidste skub opad.
Ferien har bragt biograftur( dog
med mig selv), og en kold shoppetur med min mor. Pengepungen er ved at nå
enden, og så er det godt, at denne måned er korter end de andre. Ikke nok med
det, så stiger jeg i SU til marts, da jeg bliver 20 år d. 23 februar. Jeg kan
slet ikke fatte at tiden går så hurtig, føler det var et halvt år siden jeg
fyldte de magiske 18 år.
Ikke nok med at jeg ældes med endnu et år, så kommer der en længe ventet dag d. 27 februar, hvor jeg drager til København med Katrine, for at se Usher i forum. Jeg er ikke ofte i KBH, og jeg glæder mig helt vild, mest til den helt sikkert fantastiske koncert, men også til den shopping der skal ske dagen efter.
Ikke nok med at jeg ældes med endnu et år, så kommer der en længe ventet dag d. 27 februar, hvor jeg drager til København med Katrine, for at se Usher i forum. Jeg er ikke ofte i KBH, og jeg glæder mig helt vild, mest til den helt sikkert fantastiske koncert, men også til den shopping der skal ske dagen efter.
Selvom der endnu er to skønne dage
tilbage af den tiltrængte ferie, så glæder jeg mig nu også til at se
klassekammeraterne igen, og snakke om hvad de har lavet i deres ferie.



